Fordyb dig i kunsten og oplev Tegners Museum gennem tegningen. På dette kursus kombineres en inspirerende introduktion til Rudolph Tegners liv og værker med praktiske tegneøvelser, der giver dig nye redskaber og blik for form, detaljer og komposition.
Gennem arbejdet med forskellige motiver får du en dybere forståelse af både Tegners kunst og grundlæggende tegneteknikker. Tegneprocessen skærper opmærksomheden på værkernes linjer, proportioner, lys og stemning — og giver samtidig ro, nærvær og inspiration til selv at arbejde videre med tegning.
Undervisningen foregår både inde i museets særlige rum og ude i landskabet omkring museet, afhængigt af vejret.
Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, og der vil være individuel vejledning undervejs.
Museet stiller tegnegrej til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe egne materialer.
Pris: 200 kr. inkl. entré til museet
Underviser: Kunsthistoriker Dina Rawat
Deltagerantal: Maks. 15 deltagere pr. kursus