Det er tilladt at filme og fotografere til privat brug. Flyvninger med drone over statueparken er IKKE tilladt hverken privat eller professionelt uden forudgående tilladelse.
Ved ønske om at fotografere eller filme til kommerciel eller andre formål skal tilladelse indhentes af museumsdirektør Luise Gomard.
Non profit kan ansøge om tilladelse til at lave optagelser uden beregning.
optagelser i Statueparken
Selvom der er offentlig adgang til Rudolph Tegners Statuepark, er området privat ejendom. Museet kan derfor fastsætte ordenregler og retningslinjer for brugen af området. Kommercielle produktioner herunder musikvideoer, reklamer, tv-produktoner, kunstoptagelser, dokumentarer og lignende, er som udgangspunkt ikke tilladt i Statueparken.
Museet kan give skriftlig tilladelse til optagelser efter konkret vurdering. Skriv en mail til Luise Gomard gomard@rudolphtegner.dk. Ved ansøgning skal følgende oplysninger fremsendes:
- formål med optagelser
- producent, virksomhed og ansvarlige
- dato og tidspunkt
- forventet antal deltagere
- beskrivelse af udstyr og eventuelle installationer
- eventuel setting og det ønskede udtryk
- om materialet kan forbindes med religiøse, politiske eller andre ideologiske budskaber
Museet forbeholder sig retten til frit at afslå ansøgninger om optagelser uden yderligere begrundelse.
I tilfælde, hvor en tilladelse gives, kan det være nødvendigt også at indgå aftale med VISDA, som varetager museets rettigheder.
Kreditering af Statueparken:
Rudolph Tegners Museum & Statuepark, rudolphtegner.dk
Send et eksemplar eller link af optagelserne til museet.