I et finurligt pseudo science fiction-univers, danner et roterende virtuelt rum ramme om en meget taktil terapi session imellem fortid, nutid og fremtid.
Kunstnerduo'en Considered to be Allies; Mie Frederikke Fischer Christensen (Dk) og Margaux Parillaud (FR), har skabt en videoinstallation der forbinder beskueren til en intim terapisamtale, hvor det materielle liv og hverdagen væves sammen med spirituelle og videnskabelige spørgsmål om universets stoflighed og den menneskelige skæbne.
Den internationale kunstnerduo vandt i efteråret KE21 prisen på Kunstnernes efterårsudstilling 2021 og i forlængelse af dette har de produceret et nyt værk lavet specifikt til deres soloudstilling på Rudolph Tegners Museum og Statuepark.
Udstillingen har fernisering den 19. juni kl. 15 og åbner med en performance kl. 15.30.
Med deres legende sprog har Considered to be Allies skab en surreal parterapi session, placeret i en alternativ virkelighed hvor science fiction sammenflettes med mytologi, spiritualitet og materiale fra deres egne personlige parterapi sessioner. Karakterende i filmen er løst baseret på de arketypiske skæbnegudinder.
En, to og ofte 3 mytologiske guddomme der eksisterer i varierende form på tværs af mytologier, eventyr og folkesagn. De tre numinøse væsner spinder ved fælles kraft skæbnens tråd. Én deler, en spinner og en klipper tråden som repræsenterer menneskets skæbne og hver især bliver de et billede på fortid, nutid og fremtid.
I det univers som Considered to be Allies introducere os til, er karaktererne i problemer. Deres mangeårige samarbejde er gået i hårdknude under vægten af den uendelige arbejdsbyrde. I stedet for at have et alvidende overblik, er de begyndt at stille spørgsmål til deres indbyrdes relation og deres eget forhold til skæbne og tid.
Ved at skabe en alternativ version af de spindende gudinder, der placerer dem i et parallelt univers, foreslår Considered to be Allies at vi ikke kun er forbundet på tværs af geografiske grænser. Måske er vi også forbundet på tværs af tid, rum, virkelighed og på tværs af vores egne kroppe grænser.
At spinde livets tråd, har I dette surreelle univers, udviklet sig til en mediterende spinde cirkel hvor den personlige og kropslige forbindelse imellem karakterende bliver selve den maskine der spinder tråden.
Frem for at opfatte skæbnen som noget stort og uhåndgribeligt, forbinder karaktererne begrebet med den kropslige oplevelse af arbejde, fødsel, genetisk arv og spinderiet bliver en fysisk forbindelse der kan muliggøre ændringer og transformerer hen over tid.
Ultimativt handler værket om relationer og om vigtigheden af det netværk vi skaber og de forbindelser vi danner. Samtidig anerkender værket de eksistentielle udfordringer der er i at skabe og vedholde transformative forbindelser.
Dialogen imellem de 3 karakterer er baseret på kunstnernes eget samarbejde og er udviklet efter besøg hos en parterapeut og derefter omskrevet til sin uværende pseudo fiktionelle fortælleform.
I dette værk tvinder Considered to be Allies tråde af det hyperpersonlige og det hyperbolske og skaber et forstyrrende visuelt sammenstød mellem de analoge DIY-effekter og den virtuelle 3d virkelighed som kroppene er placeret i.
De to æstetikker spejler hinanden og bliver gensidigt repræsentative idet de begge morpher, transformere og roterer med karakterende i et uendeligt loop.
Der trækkes tråde fra den oprindelige spinde teknologi til videnskabelig trådteori og computerprogrammeringen. De visuelle kontraster bevidstgør os om den korte levetid som både kroppen og programmerbar teknologi deler og peger os i retning af deres fælles strukturer og gensidige afhængighed.